Sund fornuft & heldige kartofler

Der er lige så meget sukker i tørret frugt som i slik! Den kendsgerning kommer bag på mange. Hører du til dem, der i den bedste mening fylder hullerne mellem måltiderne op med frisk og tørret frugt, eller tæppebomber du egne og børnenes havregryn med masser af rosiner for at undgå sukker, så modtag nedenstående budskab – råt for usødet

Vindruer bliver med tid og tørring til rosiner. Rosiner indeholder 78 gram kulhydrat pr. 100 gram, heraf er 3,6 gram kostfibre, mens de resterende 74,4 gram er rent frugtsukker. Det er ligeså meget sukker som i vingummibamser.

Ernæringsmæssigt er der ingen forskel på frugtsukker og tilsat sukker. Forskellen består udelukkende i, at den ene slags er skarpt forfulgt af vitaminer, mineraler og sporstoffer, mens den anden alene bidrager med sødme og konserveringsevne.

Om det er den ene eller anden slags sukker – frugtsukker eller tilsat sukker – så påvirker det kroppen fuldstændigt ens. 1 gram frugtsukker indeholder ligeså mange kalorier som 1 gram tilsat sukker, og begge dele påvirker blodsukkerbalancen efter devisen: Jo mere der kommer inden for vesten på en gang, des hurtigere stiger blodsukkeret.

Sukkerkoncentrationen – sukkermængden i en fødevare pr. 100 gram – afgør hvor hurtigt blodsukkeret stiger for hver mundfuld, man tager. Den sundeste blodsukkerstigning er den langsommeste blodsukkerstigning.

Et eksempel fra det virkelige liv
Et helt æble (uden kernehus) på 150 gram indeholder ca. 20 gram frugtsukker, mens 150 gram tørrede æbleringe indeholder 138 gram frugtsukker. Det svarer til 580% mere sukker i den tørrede udgave. En pose vingummi på 150 gram indeholder til sammenligning kun 118 gram tilsat sukker.

Frugtsukker: Pr. 100 gram frisk frugt Pr. 100 gram tørret frugt
Æble 13,4 92,1
Figen 19,2 65,3
Abrikos 9,4 66,5
Vindrue/rosin 14,7 78,0

Moralen er derfor, at tørret frugt selvfølgelig er sundere end slik, fordi der i frugten er vigtige næringsstoffer, der er værd at kæmpe for hver eneste dag.

Det man imidlertid skal være særlig opmærksom på er at undgå at spise store mængder tørret frugt uden samtidig at spise noget, der kan forhindre blodsukkerkurven i et øjeblik senere at tage form som en sort piste i de franske alper. En hurtig blodsukkeroptur bliver nemlig snart til en hasarderet blodsukkernedtur til fare for krop og sjæl.

Rugbrød, fuldkornsknækbrød og havregryn i kølvandet på tørret frugt er et must – og det gælder i øvrigt også frisk frugt. Frugt alene er i energimæssige henseende som at tisse i bukserne; snart vil blodbanen igen være tom for energi, og tankerne vil kredse om det næste sukkerfix. Kombinationen af hurtige og langsomme kulhydrater er løsningen!
Se, det er en historie, som I skal få en anden gang

*

Bestil sund inspiration – leveret lige til døren

Der kan være masser af sund fornuft i at få leveret frisk frugt, grøntsager, fisk og måltidsløsninger på dørtrinet en gang om ugen. Det koster lidt ekstra, men investeringen giver hurtigt et godt afkast på sundhedskontoen.

”Har du ikke nogle opskrifter på lækre retter eller ideer til nye måder at tilberede grøntsager på? Det er så svært hele tiden at finde på, og vi er for længst løbet sur i gulerødder, salatblade, tomat, agurk og peberfrugter hjemme hos os.” Det spørgsmål stilles mere som reglen end undtagelsen i mine rådgivningssamtaler med helt almindelig travle mennesker, der drømmer om at rykke i en sundere retning i familiens madliv.

Da jeg første gang
åbnede en måltidskasse fra RetNemt og gik i gang med slavisk at forfølge instrukserne i opskriften til punkt og prikke, blev jeg derfor helt kåd af begejstring over at opdage, at inspiration og personlig udvikling var en integreret del af konceptet. Jeg kunne simpelthen ikke undgå at udvidede min horisont eller opdagede nye måder at håndtere gammelkendte råvarer på, herunder ikke mindst grøntsager.
Da retten efter 35 minutter var klar til servering, havde jeg både lært at lave en helt ny ret og samtidig fået kendskab til en ny måde at tilberede auberginer og squash på. Og familien var glad, for maden var dejlig velsmagende og anderledes – og spækket med grøntsager på en spændende måde. Eneste problem var, at det er rigtig svært efterfølgende at rydde op i køkkenet, når man har hænderne over hovedet…
Og sådan fortsætter det, onsdag efter onsdag. Indrømmet: Af og til åbner jeg kassen med en lidt hysterisk stresset tilgang, fordi alt nyt som bekendt kræver lidt ekstra energi og overskud i en travl hverdag. Men hver eneste gang er det mig, der efter en halv times tid i køkkenet løber af med etapesejren.
Inspireret på en hverdag bliver jeg, fordi jeg ”har tegnet kontrakt” med en leverandør, der tager sig ”dyrt” betalt for at maksimere min tilgængelighed af det, jeg har brug for – blandt andet alle ingredienserne til et ugentligt sundt måltid med masser af grøntsager, fisk eller tørrede bælgfrugter på en ny måde. Aftalen betyder, at jeg ikke bare TALER om det. Nu SKER det rent faktisk og helt automatisk mindst en gang om ugen. Når flamingokassen rammer dørmåtten, er der straks en regning på vej i min retning – og det i sig selv er dybt motiverende for at få det bedste ud af indholdet. Og vupti – tilfredsheden med sin egen overskudsagtige tilgang til familiens aftensmad vil ingen ende tage… om onsdagen.
Om fredagen får jeg nemlig en ny opskrift sammen med frisk fisk fra Skagenfood, ligesom Aarstiderne leverer deres kasser med frugt og grøntsager med tilhørende opskrifter lige som weekenden står for døren. Herligt. Nemt. Og ja, det koster lidt ekstra at få inspiration og et skub i retning af sjovere og sundere madvaner med eksempelvis en ugentlig fiskedag og masser af frisk frugt og grønt uden pesticidrester, som man med stor fornøjelse kan fylde i sin familie og samtidig føle sig som en voksen, der lever op til sine egne forventninger. Det er så træls at føle sig som offer for sin manglende fantasi, og omvendt er det en fantastisk følelse at træde i karakter og ikke bare lade drømmen om at få mere sundhed ind på kontoen blive ved snakken.

Når jeg råder mine kunder på denne måde at købe sig lettere adgang til sunde madvaner, plejer jeg at anbefale at prøve levering-til-døren-konceptet i mindst tre uger. Det du lærer, og de opskrifter du får med i pakken, kan ingen siden tage fra dig.
Du er, hvad du spiser – du spiser, hvad du betaler for i dyre domme.

*

Spis med god samvittighed – det slanker

Ovenpå sommer og sensommer, hvor sikkert mange dage var en fest med mange flere
italienske flødeiskugler, sodavand eller fadøl end til hverdag, får man lyst til at
vende på en tallerken. Men pas på ambitionsniveauet – brug 5+2 strategien til at
gøre plads til nydelsen.

Der er så uendelig meget dejlig livskvalitet forbundet med at spise og drikke det, vi holder allermest af, og ferien og weekenderne er oplagte oaser af tid til samvær og hygge, hvor vi kan nyde at undvige fra reglerne og slippe hestene lidt løs.
Spisemønstret bliver helt anderledes, når vi ikke hænger i en klokkestreng, men kan sove længere om morgenen og gå senere i seng om aftenen. Til hverdag er det – hvor kedelige de end måtte føles – rutinerne og den daglige rytme, der hjælper os med at holde fast i den sunde livsstil med de sunde spise- og motionsvaner. Når meget ligger i faste rammer, er der mindre, der skal op til daglig diskussion og overvejelse. Vi gør bare som vi plejer; spiser og motionerer efter et fast mønster. Men så får vi ferie – og så bliver alting anderledes – og det er jo det, der er så dejligt! Og sundt for sjælen. Hvis der er røget et par irriterende kilo på kroppen på ferien, får man let lyst til at gå på en skrap diæt, der ikke indeholder skyggen af forbuden frugt. Og hvis du er den ene ud af en million, der kan gennemføre et vægttabsprojekt og følge en kostplan til punkt og prikke i længere tid – så go for it!

Alle vi andre har sandsynligvis mere succes på den lange bane med at gå mindre drastisk til værks og gøre plads til et glas vin eller to til weekendmaden, en is på søndagsturen eller en portion dessert af og til. Der ligger nemlig rigtig meget motiverende saft og kraft i at holde de løfter, vi giver os selv. Og omvendt er det helt vildt demotiverende ikke at kunne leve op til sine egne forventninger. Derfor kan det godt betale sig at sætte ambitionsniveauet lidt lavere og gøre plads til at nyde bordets glæder med mellemrum. På den måde bliver dagen ikke fyldt med en masse opslidende nej’er, men derimod en masse mere positivt ladede vent-til-en-senere-lejlighed’er, som det er lettere at rumme psykologisk. Det føles ikke helt så svært at udsætte fornøjelsen ved at spise en kage sammen med kollegerne på jobbet, hvis man til gengæld kan nyde en af slagsen med rigtig god samvittighed på et andet tidspunkt indenfor en overskuelig tidshorisont. Det er de uplanlagte kager, der feder mest. Og det er især de impulsive og tilfældige søde sager, der giver dårlig samvittighed. Og dårlig samvittighed gør kun ondt værre. Hvis fornøjelsen ved at spise et lækkert friskbagt stykke wienerbrød ødelægges af dårlig samvittighed, er man mere tilbøjelig til at snuppe et halvt eller helt stykke mere, for ”nu kan det osse være lige meget…” Omvendt vil den mængde, der skal til for at tilfredsstille os helt automatisk begrænse sig, hvis hele sanseapparatet aktiveres, mens kagen rånydes – bid for bid – med rigtig god samvittighed.

Mit råd er derfor: Tænk ”vent” frem for ”nej” fem ud af ugen syv dage i hverdagen og på jobbet.
Nyd forventningens glæde frem til weekenden, hvor du tager et aktivt valg om, hvad din belønning for indsatsen skal være. Når du har helt styr på 5+2 strategien, vil du sågar kunne gøre undtagelser fra denne regel med god samvittighed. Men det kræver selvfølgelig, at strategien er blevet så integreret i din livsstil, at den ikke længere er oppe til diskussion.
Carpe Diem – grib kagen!
*

Hvorfor holde blodsukkerbalancen?
– Tænk hvis alle gjorde det…

● Stabilt energi-flow = velvære & personligt overskud
Når blodsukkerbalancen holdes stabilt fra morgen til aften, har både krop og sjæl det allerbedst.
Store udsving i blodsukkerkoncentrationen koster dyrt på den daglige energikonto og betyder, at der tæres på overskuddet til familien og til livet efter aftensmaden. Med andre ord kan lysten til at gøre sig ekstra umage på jobbet og i privatlivet reguleres med kosten i arbejdstiden.
Et harmonisk privatliv har stor betydning for humøret og effektiviteten på arbejdet.

● Optimal koncentration & godt humør øger arbejds-
glæden og dermed effektiviteten
Lavt blodsukker kan skabe konflikter og dårlig stemning mellem mennesker.
Humøret og overskuddet til at rumme hinandens forskelligheder er således ligefrem proportionalt med afstanden mellem måltiderne i arbejdstiden.
Eftermiddagen bliver sjovere og mere produktiv, når energien og dermed aktiviteten holdes oppe på en jævn leverance af blodsukker fra tarmen – energi der vel at mærke ikke forsvinder lige så hurtigt, som den er kommet.

● Færre livsstilssygedage
Mængden af glukose i blodet styrer vores appetitregulering.
Når blodsukkeret falder, griber vi let til usunde lappeløsninger – og med den første følger hurtigt den næste og en til.
En sukkersød feberredning laver for alvor kuk i blodsukkerbalancen og sender vores tanker ud på et sukkersødt skråplan.
En daglig fodfejl med tomme kalorier kan være nok til at kalorieregnskabet går i plus, så vægten øges en lille smule dag for dag.
Overvægt øger risikoen for livsstilssygdomme. Det samme gør store udsving i koncen-trationen af kulhydrat i blodbanen; herunder hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes.
Livsstilssyge har flere sygedage end raske.

● Mere sund næring; flere vitaminer og mineraler
Blodsukkerstabiliserende måltidsvaner indeholder gode næringsstoffer og sikrer, at der altid er tilstrækkelig energi til rådighed..
I perioder med lavt blodsukker fungerer vi kun, fordi vores krop er i stand til at omstille sig til en mangelsituation. Det er sikkert en af grundene til, vi har overlevet som art – men sundt er det ikke!
Sunde mellemmåltider er en oplagt mulighed for at nå op på 6 om dagen i hverdagen.

*

Fuld fart frem for fuldkorn og fibre

Brun er håbets farve, når det gælder brød, ris og pasta. Lad kun fuldkornsprodukter slippe gennem dit daglige nåleøje – det betaler sig på alle måder

Havregrynsforbruget stiger og stiger. Statistisk set spiser hver eneste indbygger i dette land omkring 5,9 kg. havregryn om året, og det er godt, for havregryn er fyldt med sunde næringsstoffer og energi, der kommer ud i kroppen i det helt rigtige tempo.

Havregryn er en rigtig god start på dagen – allerbedste helt uden sukker på toppen, men måske med lidt tørrer frugt som rosiner og gerne med en lille håndfuld mandler. Mælken bør være skummet- eller minimælk – halleluja! Så er vi i gang!

Fuldkorn er som ordet siger hele korn, og havregryn er hele valsede havrekorn med skaldele og hele pivtøjet. Det betyder, at intet er sorteret fra, og at produktet stadig indeholder alle de gode vitaminer, mineraler og fedtstoffer. Det er ikke tilfældet, når vi spiser hvidt brød bagt af hvidt mel. Her er det kun den stivelsesholdig hvedekim, der er udvundet af kornet til at male mel af. Hvidt mel indeholder ikke skyggen af næring, kun energi og dermed tomme kalorier. Set med ernæringsfaglige briller på er der her tale om det rene spild af tid og penge.

De unge
Når de unges forbrug af pasta eksploderer i disse år, er det blandt andet bekymrende, fordi det oftest er helt hvid pasta uden egentlige næringsstoffer, de unge spiser. De forklarer selv deres forbrug af hvid pasta med, at det er økonomien, der bestemmer farven. Jo senere på måneden de kommer, jo hvidere bliver pastavaner.

De go’e
Kartoflen er af samme grund desværre røget ud på et sidespor – især i de unges kostvaner. Den er selvfølgelig en smule mere omstændig og krævende at tilberede i forhold til blot at hælde en pose hvid pasta i en gryde kogende vand, men den er nu en gang meget sundere. Kartofler indeholder gode vitaminer og kostfibre, som det er værd at kæmpe for til hverdag. Og så giver den en rigtig god mæthed for pengene.

Og de virkelig billige
Økonomisk betragtet er billige hvide stivelsesholdige fødevarer en løsning på niveau med at tisse i bukserne for at holde varmen. Glæden er kortvarig. Omvendt vil en investering i fuldkornsprodukter altid betale sig, fordi man kan nøjes med at spise mindre portioner, der til gengæld mætter længere og ydermere rent faktisk tilfører kroppen næring og ikke mindst energi i et hensigtsmæssigt stabilt tempo. Hurtig tilgang af kulhydrat til blodbanen ender nemlig altid med hurtigt at sende blodsukkerkoncentrationen til tælling, og dermed bliver appetitten vækket til live igen. Det du i første omgang sparede ved at købe billig pasta, sætter du nu til i jagten på mere mad eller i værste fald den usunde feberredning, du griber i luften på din vej frem gennem dagen.

Spar fede feberredninger og få bedre råd til fiber og fuldkorn

*

Økologi – så sikker som amen i kirken?

Den sunde livsstil med sunde madvalg er et stykke af vejen en trosretning på linje med religiøse overbevisninger. Vished for om det nu også betaler sig i sidste ende at gøre sig maksimalt umage, får man først, når det i princippet er for sent at bede om en ommer. Og at blive ved med at tænke og handle økologisk i hverdagen kræver, at man er stærk i troen.

Det er ganske vist
”Økologi er noget opreklameret fis”. ”Økologiske landmænd sprøjter bare om natten”. ”Det er slet ikke muligt at dyrke frugt med økonomisk overskud i Danmark, hvis ikke der anvendes sprøjtemidler”. Det er tre typiske eksempler på skepsis og holdninger til økologi, som jeg af og til møder i mit daglige arbejde med at få flere til at spise og tænke sundere. Alle husker vi hver især mindst ét eksempel på forargelige afsløringer i medierne af brodne kar blandt økologiske ægproducenter, landmænd og frugtavlere m.fl.. Den slags ryster os i vores grundvold og tyrkertroen på, at det betaler sig personligt og samfundsmæssigt at stemme med sin pengepung på de fødevarer, der bringer os tættere på en bæredygtig, sundere og mere dyrevelfærdsvenlig verden.

Tro avler æbler, men ingen pærer
Da jeg forleden var til middag med et hyggelig økologisk hobbyfrugtavlerpar fra Hørsholm, blev jeg i den grad udfordret på min tillid til systemet og troen på, at økologi er ligeså økologisk, som jeg går og regner med. Min bordherre var ikke bare en hyggelig klog fætter, han var tilmed yderst troværdig og tillidsvækkende. Derfor blev jeg ærligt talt slået lidt ud af kurs, da han fortalte mig, at et dansk forbud mod at sprøjte jorden under Clare Friis pæretræer med kobber har medført, at den pæresort ikke kan dyrkes i Danmark. I resten af EU glæder der imidlertid ikke samme regler for økologisk frugtavl, men på æble- og pæreplantagen i Hørsholm får de hvert år masser af smukke blomster på pæretræerne, men absolut ingen pærer. Jeg kunne ikke undgå at lave tankerne fare hjem til de økologiske frugt- og grøntkasser, som jeg får leveret fra Aarstiderne. De indeholder jævnligt de skønneste Clara Friis pærer – men aldrig ret længe, for de smager jo fantastisk! Eller gør de?

En dårlig smag i munden af æble
Ikke nok med det. Min bordherres hustru indførte mig nu – under menupunktet kaffe og jordbærtærte med passionsfrugtcreme – i den udvikling (læs: afvikling), der de senere år er sket på området for kvalitet og smagen af dejlige danske æbler. Nok havde jeg hørt, men ikke troet var andet end undtagelser fra reglen, at næsten alle danske æbler, der sælges til supermarkederne, er plukket længe før, de er modne. Den umodne frugt lægges på lager i månedsvis under luftforhold, der standser modnings- og forrådnelsesprocessen lige indtil den dag, den skal bruges. Umiddelbart før frugten skal ud til forbrugerne, tilsættes luften i lagerummet kuldioxid, der kick-starter modningsprocessen og får æblerne til at ligne frisk nyplukket frugt. Men det er den lagt fra. Og det mest sørgelige er, at smagen af dejligt dansk æble ikke tilnærmelsesvis er den samme, som den var en gang.

Den økologiske trosbekendelse
Sagen er den, at når afgrøder som korn, frugt og grøntsager får lov til at udvikle sig på naturlig vis i eget tempo uden vækstfremmere og sprøjtemidler får de ikke blot den bedste smag, men de indeholder også mange flere næringsstoffer. Videnskabelige undersøgelser har vist, at økologisk frugt og grøntsager indeholder op til 40-60 procent flere vitaminer og mineraler end konventionelt dyrkede af slagsen. Økologiske æg har et højere indhold af jod, vitamin B12,jern og selen. Det skal vi huske, når vi, som jeg blev det forleden, udfordres på troen på, at det giver mening og indflydelse på udviklingen, når vi som forbrugere vælger økologi.

Derfor er mit råd til dig:
Tro alligevel på det bedste i fødevareproducenterne. Stem med din pengepung på de sundeste fødevarer og lad os så alle bede til, at myndighederne holder et tilstrækkeligt vågent og konsekvent øje med de få svindlere og bedragere i branchen, som ødelægger det for alle de andre. Sæt dit næste kryds ved de politikerne, der modigt og målbevidst arbejder for, at fødevarer i dette land ikke blot er billige, men også smagfulde, bæredygtige, sunde og fornuftige i det lange løb.

Som forbruger har vi magten og æren i al evighed. Amen.

Månedens 3 sunde fornuftige fif:

1.
Vælg økologi når du har mulighed og økonomi til det

2.
Køb sæsonens danske frugter og grøntsager

3.
Bed din økologiske aftenbøn og tro på en sundere verden. Det er verden, der er gal på den – ikke dig.

*

Sund fornuft & uheldige kartofler

Når børn fortæller mig, at de tjekker varedeklarationen for fiberindhold i brød og helst undgår fedt og kartofler, begynder mine alarmklokker at bimle og bamle. Larmen overdøver helt glæden over, at interessen for at gøre sig umage med hverdagens sunde spisevaner breder sig – helt ned i børnehøjde.

Vibeke Lund, sukkersherif og  prof.bachelor i human ernæring
Artikel bragt på “Foodforum.dk”, april 2010.

Sunde spisevaner er de voksnes ansvar
For det første bekymrer det mig meget, når voksne – i den bedste mening – involverer børn i hverdagens små og store beslutninger, så de små føler, at de selv har indflydelse og en del af ansvaret for noget så fundamentalt som at spise og drikke det rigtige, det bedste, det sundeste. Børn helt ned i børnehavealderen vil gerne være sunde, men det bør altid være de voksne; forældrene, pædagoger, skolelærere, bedsteforældre, der bærer hele ansvaret for dette vigtige hjørne af opdragelsen og tilværelsen. Det mest optimale må være, at børn ubekymrede kan hvile trygt og godt i de rammer, som de voksne skaber omkring dem – så de bare kan koncentrere sig om at lære, lege og leve børnelivet for fulde sejl.

Fokus på sund energi
For det andet bliver jeg bekymret, når voksnes meldinger om sundt og usundt udelukkende kommer til at handle om at undgå at være overvægtig. Sundhed målt i kalorier i maden og på kroppen er alt for snæver og kortsigtet og på den lange bane ligefrem en usund vinkel at agere ud fra. Langt bredere, sundere og mere positivt motiverende bliver vejen til sundhed, hvis vi i stedet spekulerer i kilderne til god energi; motion og mad, man bliver glad af. Kodeordet her er komplekse kulhydrater, der modsat sukker og hvide stivelsesholdige fødevarer får energiniveauet og blodsukkeret til at stige og falde ganske langsomt. Den slags mad giver både velbefindende og bidrager med vigtige næringsstoffer.

Sunde, men angstprovokerende kulhydrater
Kartofler bugner af kostfibre, C- og B-vitamin, men alligevel er de et godt eksempel på en sund fødevaretype, som mange mennesker bevidst prøver at undgå i hverdagen. Årsagen er det kaloriediktatur og de kulhydratforskrækkede slankediæter, som desværre dominerer billedet af, hvad der er sundt og godt at spise. En stor del af forklaringen ligger i mediernes slankefikserede sundhedsfokus kombineret med daglige meldingerne om udviklingen i fedme, der sandt nok synes nærmest at eksplodere om ørerne på os. Forældre især, der helt naturligt vil det bedste for deres børn, tager disse udmeldinger meget alvorligt. Ingen ønsker at være overvægtig, og det faktum at børnefedme altid er en skidt start på et sundt voksenliv bliver oftere og oftere påpeget af eksperter på området.

Tungen lige i munden
Derfor kræver det masser af selvtillid og is i maven at holde en sund og sikker kurs i familiens sunde madvaner. Er man allerede røget ud på et kalorieforskrækket sidespor, er kartofler, brød, pasta og ris i nævnte rækkefølge et godt sted at øve sig i at komme tilbage til en langtidsholdbar sund koststrategi. Metoden hedder ALTING MED MÅDE.

Tallerkenmodellen holder hele vejen
Hvis energifordelingen i maden skal være sund, må andelen af stivelsesholdige fødevarer i kosten helst ikke overstige 2/5 af det samlede mængde mad. Brød, ris og pasta skal være fuldkornprodukter for at kunne tilføre kroppen vigtige næringsstoffer. Kartoflen hører til i gruppen af stivelsesholdige fødevarer. Den er fedtfattig, mætter og er en god kilde til vigtige næringsstoffer – og så er den højt elsket af de fleste. Det er sundt at spise kartofler hver dag, men mængden skal begrænses i forhold til alt det andet, man spiser på en dag. Der skal være plads til 1/5 proteinholdig mad som kød, fisk og fjerkræ, æg, mælkeprodukter og fedt samt 2/5 frugt og grøntsager. Kig på din tallerken og se om den kan stå model til tallerkenmodellen?

Anbefalingen til sund omgang med kartofler lyder på ca. 250 gram pr. dag. Energiindholdet her svarer til 140 gram kogte ris eller 125 gram kogt pasta. Se efter det orange fuldkornslogo på pakken, når du køber pasta, brød og ris.

Når det handler om god energi i den stivelsesholdige del i kosten, er fuldkorn det sundeste valg. Brun er håbets farve!

Månedens 3 sunde fornuftige fif:

1.
Behold ansvaret for familiens sundhed på de voksnes banehalvdel – lad eventuelt børn vælge indenfor snævre rammer, som de voksne har udstukket: Vil du have rugbrød eller havregryn til morgenmad?

2.
Lad fokus på sund mad handle om god energi. Især i dialogen med børn kan vægten på sund mad lægges på det, der giver kræfter og lyst til at have det sjovt: Jeg elsker dig alt for meget til ikke at give dig det bedste.

3.
Nyd kartofler, brød, pasta eller ris hver dag – i nævnte prioriterede rækkefølge – men gå så vidt muligt fuldkornsvejen og efter det orange fuldkornslogo, når du køber ind.

*

Ortoreksi er farvel til sund fornuft

Intet er så godt, at det ikke er skidt for noget, og alt for overdrevent fokus på det sunde, kan også give bagslag. Budskabet om, at der i en sund livsstil er plads til det hele, preller nemlig af på nogle af os. Det at leve sundt kan i sjældne tilfælde blive en besættelse fuld af regler og ritualer, der ender med at gå voldsomt ud over livskvaliteten og sundheden.

Vibeke Lund, sukkersherif og prof.bachelor i human ernæring

En italiensk undersøgelse fra 2004 viser nemlig, at 7% af en gruppe på 404 voksne personer mener, der er madvarer, de absolut ikke må spise. Derfor planlægger og spiser de diæter, som de selv har opfundet, og som de tager med, når de skal ud. Forekomsten af ortoreksi er størst hos mænd og personer med en lavere uddannelse. Den tendens er forskellig fra den viden, man har om spiseforstyrrelserne anoreksi, bulimi og overspisning.

Ortoreksi er som de øvrige tre spiseforstyrrelser en psykisk lidelse. Den kan udløses af følelsen af manglende kontrol over sit liv, sin krop eller sit forhold til andre mennesker. At opfinde diæter og holde sig til dem er for ortorektikeren en vej til at få en identitet og mere selvværd og det at have et formål med tilværelsen. Det er ikke decideret angsten for at blive fed eller ønsket om at være specielt tynd, men derimod trangen til at kontrollere maden, der driver værket.

Følgende kan være tegn på ortoreksi:
• Ønsket om bare at kunne spise uden at tænke på om det er godt dig
• Din diæt isolerer dig socialt
• Hvis det er umuligt at forestille sig en hel dag uden at være optaget af din diæt
• Hvis det er umuligt at forestille dig at spise en middag, som andre har lavet
• Hvis det er svært at fokusere på andre glæder i livet som kærlighed, sjov og leg frem for mad
• Hvis din vægt er så lav, at andre tror, du har anoreksi

Læs mere på www.orthorexia.com eller kontakt LMS – Landsforeningen med spiseforstyrrelser og selvskade, der tilbyder gratis og anonym rådgivning inden for alle former for spiseforstyrrelser og selvskade. Telefon: 70 10 18 18

Moralen er: Med mådehold og variation i kostvanerne kan vi trygt stole på, at der er plads til lidt af det usunde. For helt almindelige mennesker kan det være en kæmpe udfordring at rånyde eksempelvis kalorietætte fødevarer som flødeskumskage eller fyldt chokolade med god samvittighed.

Det er imidlertid den dårlige samvittighed, der feder! Eller omvendt, når man spiser med nydelse for åben skærm, planlagt og langsomt er risikoen for at man overspiser ikke nær så stor. Og forventningens glæde er bestemt værd at medtage i regnskabet.

*